WordPress

Vi starter faget informationsteknologi C med en introduktion til WordPress. WordPress er et af utallige “gratis” systemer til at lave hjemmesider.

Sådanne systemer kaldes CMS (Content Management System). WordPress er fra starten tænkt som et system til opbygning af blogs, men kan i dag sagtens bruges til almindelige hjemmesider.

Skolen har i flere år haft et domæne (hhs-iftek.dk), der kan benyttes i undervisningen.

Domæner er et navn på internettet, der “ejes” af en privatperson eller en organisation.

Ejerskab mm. kan undersøges på dk-hostmaster.dk, der er den officielle administrator af danske domæner.

Domænet hhs-iftek.dk er “købt” til Haderslev Handelsskole og det bliver “hosted” hos et firma, der hedder servage.net. Her kan skolen administrere en række domæner, bl.a detblaagymnasium.dk.

itc14.hhs-iftek.dk er et subdomæne, der benyttes til dette hold. Her har I alle en version af WordPress og I kan senere tilgå et område, hvor I kan uploade jeres egen hjemmeside (vha. ftp)